Gadebørn høje på livet

Vi sidder mageligt på en pizzarestaurant og har udsigt over en plads. Der står et par sørgelige limbørn og læner sig op ad en lygtepæl. Vi har nok i os selv og har lært at ignorere dem, for vi har efterhånden set så mange af dem. Vi har været i Afrika i to måneder, og storbyerne er fyldte med dem. Vi er i Knysna, som er en af de populære turistbyer i Sydafrika, og her forsøger vi også at overse dem.

Pizzaerne serveres, og vi nyder hinandens selskab. Så hører vi en behagelig trommerytme, som ubesværet afløses af en anden rytme. En banker på de helt rigtige tidspunkter på en xylofon, og man får lyst til at bevæge sig. Musikken er fabelagtig, og som det sidste krydderi begynder en af musikanterne at synge til, mens den sidste musikant går rundt og rasler med en pengebøsse i takt til musikken.

Vi kigger interesseret på dem og opdager, at de spiller på store gule spande, og vi genkender dem. I går så vi de samme drenge med deres gule plastikspande, men da var spandene fyldt med vand. Der havde de nemlig stillet en lille midlertidig bilvask op midt på en parkeringsplads og havde travlt med uopfordret at vaske biler og få et par rand, Sydafrikas valuta, for det. I dag er de så gademusikanter med det samme remedier, de store gule plastikspande. Jeg giver dem 20 rand, som er cirka 16 kroner.

Disse drenge har noget initiativ og noget liv, og de får til dagen og vejen ved at vise det. Foretagsomhed vil jeg gerne støtte. Jeg ignorerer stadig limbørnene, for en hånd ud er ikke en hånd op for Sydafrika.